semi_transparent
SwingerDating
Her udleves fantasierne!
Swingerklub Adam og Eva | Ugen i A&E | Vi skal i Swinger klub | Særarrangementer | Dogging | Bi Klubben | Gangbang Klubben
Login
Information
leftbottom
Artikel

Share on Google+




Fræk polterabend-ide:


Af     

Mads og Nanna
Tekst: FB

Når sex bliver til grin

I to år har seksual-underviseren Nanna og komikeren Mads rejst landet rundt med deres sjove og lærerige sex-shows for unge. Nu har duoen kreeret et sexshow for voksne, der er endnu mere til grin.

Intet er i princippet over grænsen, når sexekspert Nanna Quvang og komikeren Mads Brynnum går på scenen med et af deres lettere pinagtige og grinagtige sexshows.
Intet er nemlig tabu, når duoen ved hjælp fra blandt andet billeder og bamser og plastikpikkemænd fortæller om god, dårlig og pinlig sex i et alternativt comedy-show, hvor alt med garanti befinder sig syd for navlen – et godt bud på en fx anderledes julefrokostoptræden.

”De seneste par år har vi optrådt med talrige shows om sex for unge.
Nu ser vi frem til at optræde for et publikum, der rent faktisk har prøvet at knalde – også selv om det altså ikke er et krav”, griner komikeren Mads Brynnum, der – uden at fornærme manden for meget – suverænt indtager dummepeterrollen, når det først går ud over stepperne i forsøget på at besvare essentielt store spørgsmål som: Hvem finder på handlingen i pornofilm? Hvordan scorer man? – og hvorfor er det kun kvinder, der må holde dildoparties?

Grin dig til ny sexviden

”Stand-up handler generelt ret meget om sex, men det er jo ikke fordi stand-up komikere er specielt vidende omkring emnet”, indrømmer Mads Brynnum, der derfor klogeligt nok har allieret sig med en sexekspert, og en endda ret så køn af slagsen, så det hele ikke bare bliver plat og til grin. Nanna Quvangs medvirken giver desuden publikum mulighed for at gå hjem fra forestillingen med noget reel og faktuel viden om sex.

Selv om voksen-showet langt hen ad vejen spiller på galskab, er der trods alt en lidt dybere mening med det. Nemlig at vi alle bliver måske blot en smule klogere på os selv og hinanden når det kommer til det seksuelle.

”Det er da ikke kun de unge, der skal vide noget om sex – desuden er sexlivet noget, der udvikler sig igennem hele livet.
Sex, og ikke mindst god sex, er både vigtigt når man er single og i parforhold – og indimellem, når det går for meget leverpostej og opvask i den, har man som voksen uden tvivl brug for at få en lille reminder om dette. Ellers kan sexlivet meget hurtigt blive alt for meget vane” smiler Nanna Quvang, der i showet er frøken kloge-Åge.

Eksperten, der indimellem kommer med gode råd og tips til, hvordan man atter kan få sexlivet på ret køl, mens Mads Brynnum nok skal sørge for i den helt store stil at flashe sin uvidenhed og komme med masser af dumme spørgsmål, der får rødmen frem i kinderne og latteren til at buldre.


”Der er nok mere sjov og ballade i showet for voksne end i showet, der henvender sig til de unge. Alligevel håber vi da på, at publikum kan tage andet og mere end en forhåbentlig morsom oplevelse med sig hjem.

Tag sexlivet op til revision

I bund og grund vil vi nemlig gerne inspirere til, at man tager sit sexliv op til revision – at der er alternative måder at gribe det an på”, fortsætter Nanna Quvang, der nu, hvor hun skal til at optræde for et voksent publikum, noget mere end tidligere vil lufte egne holdninger til fx emner som one-night-stands, onani, porno mv.

”Sex skal da være sjovt, synes jeg – synes vi!
Det skal ikke være så forbandet seriøst.
Indimellem skal man da bare gøre, hvad man nu engang har lyst til, lige nu og her, uden nødvendigvis at kaste sig ud i en masse akrobatiske stillinger og indviklede teknikker.
Bare knald!” slutter den unge sexekspert.

Mere om Mads og Nannas sexshows på www.madsognanna.dk og www.facebook.com/madsognanna

Nyeste artikler

Frække glory hole fantasier

Jeff tænder på glory hole sex, og det mentale tænder ham lige så meget som det fysiske ved at dyrke

Svedig swinger sex

Den netop overståede super varme weekend, den sidste af slagsen i maj måned, har på alle måder lagt op til

Hvilken sex stilling virker bedst for DIG?

Det er meget individuelt, hvilken sex stilling der virker lige netop for dig. Vi har alle én eller flere stillinger

Mest læste artikler

Supersexede Medina - 3000 SwingerDating-profiler har stemt

Medina er Årets Frækkert

Bi, homo eller heteroseksuel

Ens seksualitet ændrer sig løbende hele livet igennem – og påvirkes undervejs af såvel omgivelser, indtryk og de seksuelle partnere

Maske Party, smid hæmningerne

Lørdag den 23. april 2016 afholdes igen det super frække og anonyme Maske Party i Adam og Eva i Vanløse.

Andre læser nu

Fræk polterabend-ide:

Tekst: FB

Er det størrelsen eller gørelsen der betyder mest.

Hvad betyder størrelsen på pikken ?

Supersexede Medina - 3000 SwingerDating-profiler har stemt

Medina er Årets Frækkert